Pastiche Hammershøi IV, Woman on her way, Study in red

Beskrivelse

Vilhelm Hammershøi 

15.05.1864 – 13.02.1916 

Anna Hammershøi 1866 – 1955 

Sisters 

Forvandlingen fra uro med mange lag i stærke farver og ekspressive strøg til ro med balance i farver og strøg skaber et eget rum for billedets talende tavshed. Det er blevet til, mens fanømusikeren Simon Voigt jammede i mit værksted. Som en musisk kædedans, hvor kvinder er kvinder bedst, og magi opstår, blev farvernes toner tæmmet til nordiske nuancer, og tonernes harmoni skabte musik i billedet.  

Det dragende ved kvinderne i Hammershøis billeder er for mig det stille rum til refleksion og den private sfære. Som ved Virginia Woolfs romantitel “Eget værelse” taler det nedadvendte eller bortvendte blik sit eget sprog i lige så høj grad som den rygvendte kvinde. Du får kun en flig af historien og skal selv digte dig til resten, så billedet bliver endnu mere dragende og interessant.  

Kvinderne i Hammershøis 1800-tals univers udtrykker en kvinde, som blev set, men ikke hørt. Man kan næsten sige, at hun var en del af hjemmets interiør.  

Kontrasten til at blive foreviget med en rød cirkel eller at få en sat en boksehandske ind i billedet fremmer forståelsen af, hvor jeg vil hen med mine billeder: Kæmp for alt, hvad du har kært fortalt gennem billedsproget og symbolikken. I dag ses kvinder, og høres kvinder i høj grad mere end i 1800-tallet. Dog er der stadig kampe at kæmpe, hvilket jeg gør med mine billeder og foredrag. Kampe for ligeret for begge køn. Kampe for indsigt og bevidstgørelse. Måden, som vi ser på piger, kvinder, er nødvendig at sætte fokus på, så vi fremadrettet tænker os om, når vi taler og agerer omkring vores unge. 

Nordic Noir er et udtryk, som jeg rigtig godt kan lide. Det mørke fremhæver lyset, og samtidig er der en melankoli. Igen en kontrast, som inspirerer mig malerisk og sprogligt i en grad, så jeg har det, som en gennemgående sort tråd i mit arbejde. De grålige, grønlige, brunlige og blålige nuancer af sort fortæller en historie om Nordens farver som en tysthed, der giver genklang i det tavse portræt. Farvernes toner taler til eftertænksomhed og ro. En ro, en pastiche til bl.a. Anna Anchers, og Vilhelm Hammershøis 1800-tals mesterværker.